Drænrør og fittings
Hos LavprisVVS har vi drænrør, samlemuffer, slutmuffer og tilbehør i flere forskellige mål helt op til 100 meter. Vi fører også drænrør i forskellige farver såsom hvid og blå, samt drænrør i geotextil.
3 oplagte opgaver for drænrør
Landbrugsarealer
Er du den glade indehaver af et større eller mindre landbrugsareal; marker eller andre større jordgrunde, der lidt for ofte er oversvømmet, så er det oplagt at få etableret drænrør til at afhjælpe problemet.
Vand i haven
Selvom dine grundarealer måske er mindre i omfang, kan det godt være frustrerende at være plaget af vand i haven. Planter, der visner, og en græsplæne, der aldrig er helt tør, er ikke noget, der løfter humøret. Med dræn i haven får du haveglæden tilbage.
Omfangsdræn til huset
Er din bolig udsat for fugt, og vand der løber ned omkring fundamentet, kan det gøre kælderen ubrugelig og ødelægge kvaliteten af indeklimaet. Med omfangsdræn bliver eventuelt vand ledt væk fra bygningen, som kan holde sig tør og sund.
-
1
Må man selv etablere omfangsdræn?
Langt størstedelen af arbejdet med at lægge og etablere omfangsdræn skal du have en autoriseret kloakmester til at stå for. Det er nemlig vigtigt, at arbejdet udføres korrekt, og at drænrørene tilkobles kloaksystemet af en fagmand. Du kan eventuelt hjælpe med udgravningen, men vær opmærksom på, at der kun må graves et par meter ud ad gangen for at undgå, at huset får skader. Du kan selv købe de drænrør og fittings, der skal bruges, men rådfør dig gerne med kloakmesteren inden.
-
2
Hvor dybt skal dræn lægges?
Hvor langt nede i jorden, dine drænrør skal placeres, kommer meget an på jordbundens art, og hvad dine drænrør skal dræne. Som hovedregel kan man sige, at drænrørene skal ned i frostfri dybde, hvilket vil sige minimum 1 meter i Danmark. I landbrugsjord vil man ofte gerne ned i en dybde på 1,40-1,50 meters dybde. Typisk fungerer det sådan, at jo dybere drænrørene lægges, jo bredere et område trækker de vand fra. En undtagelse er dog lerjord, hvor vandet kan have sværere ved at sive ned.