Rengøring af terrassefliser: Sådan gør du
Hvordan fjerner man flisepest?
“Hvad gør jeg ved flisepest?” Dette spørgsmål kender de fleste husejere med en terrasse formentlig til. Flisepest er nemlig uundgåeligt, hvis fliserne er i fugtige omgivelser, og området ligger i skygge. Et rigtigt paradis for pesten, faktisk. Resultatet er hæslige pletter og fliser, der ser beskidte ud.
Selvom navnet måske lyder farligt, har flisepest intet med sygdommen pest at gøre. Ikke desto mindre giver den – og alger – dig stadig de grimme fliser.
Hvad er flisepest?
Flisepest er svært at undgå, fordi det lever af blandt andet vand og fugt, som det danske vejr ofte byder på. En sammenvoksning af svamp og alger Bliver også kaldt for lav eller likener Ses som hvide, gule, grønne og sorte pletterHeldigvis er der flere måder til at rense fliserne på. De fire mest kendte våben mod flisepest og alger er:
- Højtryksrenser med terrassevasker
- Brun sæbe og knofedt
- Fliserens
- Stiv kost og fugesand
Dog er det ikke alle midler, der virker lige godt. Du får måske brug for at gentage behandlingen året efter, da flisepesten kan vende tilbage. Derudover skal du være opmærksom på, de risici der er ved at bruge midlerne. Nogle kan for eksempel ende med at gøre mere skade på fliserne end gavn.
Se alle mulige former for udstyr til hus og have her.
Tip 1: Rens din terrasse med en højtryksrenser
En af de mest effektive måder at fjerne både alger og flisepest er en højtryksrenser, der har en terrassevasker (patio cleaner) på. Terrassevaskeren er et mundstykke, der fordeler den kraftige vandstråle fra højtryksrenseren. Mundstykket er med til at skåne fliserne fra trykket, samtidig med at snavs, belægninger og flisepest bliver vasket væk.
Vi fraråder, at du renser din terrasse med en højtryksrenser, der ikke har mundstykket på. Den direkte vandstråle fra maskinen ødelægger flisernes overflade. Det gør overfladen mere ru, så der kommer små fordybninger, hvor vand kan samle sig. Konsekvensen er, at din terrasse nu er endnu mere modtagelig for flisepest og alger i fremtiden.
Derfor skal du kun bruge en højtryksrenser monteret med en patio cleaner. Husk også at imprægnere fliserne efterfølgende, da imprægneringen danner et beskyttende lag på terrassen. På den måde har du mindre risiko for frostskader, og din terrasse holder sig smuk i lang tid.
Tip 2: Brun sæbe er en miljøvenlig løsning til rengøring af fliser
Udendørs fliser bliver ikke kun udsat for flisepestens hvide pletter. Det danske, fugtige vejr giver nemlig også gode vækstbetingelser for alger. Resultatet er uskønne belægninger i en typisk grøn farve. Heldigvis kan du fjerne alger og flisepest på flere måder.
En af dem er brun sæbe blandet op med vand. Her skal du hælde blandingen ud på fliserne og skrubbe algerne samt flisepesten af med en stiv kost. Lad blandingen virke et kvarters tid, før du skrubber igen. Skyl til sidst dine fliser af med rent vand fra haveslangen.
Hvornår er det bedst at rense fliser i Danmark?
Rensning af fliser kan foregå året rundt. Du får dog mest ud af at fjerne algerne og flisepesten i det tidlige forår. På den måde kan du nyde det færdige resultat hele sommeren. Hvis du vil undgå at lægge dine fliser om før tid, er det vigtigt, at du får sat ind med rengøringen, så snart du opdager de første alger og pest.
Brun sæbe er biologisk nedbrydelig og ikke-giftig løsning. Ulempen er, at metoden til gengæld kræver mest fysisk hårdt arbejde af dig. Flere tests fortæller også, at brun sæbe ikke er nær så effektivt som en patio cleaner eller fliserens. Metoden vil fjerne de værste pletter og grønne belægninger, men der kan være plamager tilbage.
´##Tip 3: Få flotte fliser med professionel fliserens Rengøring af terrassefliser kan også foregå med fliserens eller algefjerner. Det er et stærkt middel, der er udviklet specifikt til at fjerne flisepest og alger.
Metoden fungerer lidt ligesom med den brune sæbe. Først skal du skylle området grundigt. Bagefter påfører du en blanding af fliserens og vand. Lad det virke i 20-30 minutter, inden du skyller fliserne rene med vand. Herefter skrubber du området efter med en stiv børste. En efterfølgende imprægnering vil give fliserne en sund overflade.
En godkendt fliserens er ikke giftig for græs og planter, der vokser ved fliserne. Men du skal holde børn og husdyr væk fra terrassen, mens den tørrer. Derudover anbefaler vi, at du er iført det rigtige udstyr, imens du renser terrassen. Det vil sige lange gummihandsker, sikkerhedsbriller, gummistøvler og regnbukser.
Tip 4: Du kan også rense din terrasse med sand
Tjek årsagen til de fugtige omgivelser
En god omgang rengøring af terrassen kan få dine gamle fliser til at se ud som næsten nye igen. Men inden du går i gang, bør du undersøge, hvorfor der er så meget fugt, at alger og flisepest trives godt på terrassen. Har du for eksempel dryppende tagrende eller tag, vil problemet hurtigt komme tilbage, hvis du ikke fikser det.
Vil du gerne undgå skrappe rengøringsmidler og overfladebehandlinger? Så kan en tør kost og sand måske være løsningen. Her sliber du algerne og pesten væk.
Slib alger og pest væk ved at strø sand ud på terrassen. Bagefter tager du fat i en stiv kost til at feje sandet rundt på terrassen. Her gælder det om at vælge sand med skarpe korn, så det næsten virker som slibepapir.
Ved at sprede nyt fugesand ud på terrassen får du dermed både slebet snavs af og fyldt fugerne op igen.
Metoden er lidt mere omstændelig, da du skal gøre det i et par uger, før der er en reel virkning.
Til gengæld slår du to fluer med ét smæk. Hvad enten du bruger knofedt eller maskine, trænger fugerne mellem fliserne til at blive fyldt op efter vasken. Ved at sprede nyt fugesand ud på terrassen får du dermed slebet snavs af og fyldt fugerne op igen. Samtidig er sandet også med til at hæmme ukrudtet.
Hvis du fjerner pletter fra terrassen, er det en god idé at kontakte en professionel fliserenser. Personen kan nemlig give en efterfølgende algebehandling og imprægnering.
Find det rette udstyr til fliserensningen