Nilfisk højtryksrensere – effektiv og robust rengøring
Nilfisks højtryksrensere er kendte for deres store driftssikkerhed, og deres robuste og praktiske design. De fås i mange forskellige modeller og med masser af forskelligt tilbehør, der gør højtryksrenseren til et en ren schweizerkniv inden for rengøring og spuling. Så hvis du ønsker at gøre rengøringen af fliser, terrasse og tag til en leg, er det en højtryksrenser fra Nilfisk, du skal vælge.
Se vores brede sortiment af Nilfisk-produkter
Hos LavprisVVS.dk finder du et bredt udvalg af Nilfisk-produkter inden for støvsugning, centralstøvsugere og højtryksrensning. Vi fører de største modeller til hjemmet, samt modeller der egner sig perfekt til håndværkere og professionelle rengøringsfolk.
Alle ved, hvad en Nilfisk er og står for!
Der var engang hvor Nilfisk blev brugt som synonym for ordet støvsuger. Men selv om Nilfisk støvsugere ikke er nær så udbredte i dag, som de var engang, er der fortsat ingen, der er i tvivl om, hvad du taler om, hvis du nævner ordet Nilfisk.
Men faktisk er Nilfisk i dag lige så kendt for en helt anden kategori produkter, nemlig højtryksrensere. Her tilbyder de en bred, innovati serie af forskellige modeller. Serien dækker hele markedet lige fra højtryksrenseren til privaten over højtryksrensere til håndværkere og til dem, der bruges til erhverv.
Men vent – Nilfisk kan mere end det! Således spænder deres samlede produktsortiment over:
- Almindelige støvsugere til husholdningen
- Centralstøvsugere
- Våd- og tørstøvsugere
- Industristøvsugere
- Højtryksrensere
- Selvkørende rengøringsmaskiner
Så der er stort set ikke det rengøringsbehov, Nilfisk ikke kan dække. Hos LavprisVVS.dk sælger vi dog ikke hele deres produktsortiment. Vi fører primært de større støvsugermodeller, centralstøvsugere og en udvalgt række af deres højtryksrensere.
Historien om Nilfisk
Egentlig var det lidt af et tilfælde, at Nilfisk begyndte at producere støvsugere. Firmaet blev grundlagt for mere end 110 år siden i 1906 af fabrikant Peder Andersen Fisker og værkfører Hans Marius Nielsen. Oprindeligt hed firmaet Fisker og Nielsen, og producerede som nogle af de første herhjemme elektromotorer. Det var lidt af et sats. For i 1906 var elektricitet stadig fremtidens teknologi.
Men Fisker og Nielsen var sikre på, at der ville blive et stort marked for elektromotorer. Efter et par år udvidede de produktionen med forkelligt elektrisk håndværktøj og andre små maskiner til håndværkere og industri.
Nilfisk støvsugeren
Det var først i 1910, at Fisker & Nielsen fik ideen til at producere en elektrisk støvsuger. Støvsugeren fik navnet Nilfisk, en sammentrækning af de to virksomhedsejeres efternavne. Den første model var stor og klodset, men kunne snildt sælges både til de byboere i det bedre borgerskab, der allerede havde fået lagt strøm ind og til industrien.
Støvsugeren blev hurtigt en populær anordning i de private hjem. Så i takt med at den almindelige dansker fik lagt strøm ind i deres bolig hen over de næste 20 år, steg salget af den populære støvsuger. Ja, oftest var netop Nilfisk-støvsugeren den første, større elektriske maskine, som folk anskaffede sig, efter de havde fået lagt elektricitet ind.
Derved blev Nilfisk støvsugeren over tid noget nær folkeeje. Og var den først kommet inden for dørene i en familie, gik den oftest i arv til de næste generationer. Eller også anskaffede næste generation selv deres egen Nilfisk, fordi den på det nærmeste var blevet synonym for ordet støvsuger. Ligesom Hoover i mange år var det i USA.
At Nilfisk-støvsugeren var holdbar, understreges af, at Fisker & Nielsen – på trods af Nilfisks store popularitet – først rundede Nilfisk støvsuger nummer 1 million i 1954.
Nilfisk højtryksrensere
Men så skete der noget. Efter Anden verdenskrig kom der for alvor konkurrence fra udenlandske producenter. Derfor dalede salget af støvsugere i de kommende årtier. Det fik atter det innovative firma til at se sig om efter nye produktkategorier.
Det skete primært gennem opkøb og fusion, f.eks. af den danske højtryksrenserproducent KEW Industri, hvis ejer var gået konkurs. Kort forinden var Nilfisk fusioneret med ALTO, som også producerede bl.a. højtryksrensere. Ved at sammenlægge teknologi og know-how fra de to firmaer, blev resultatet den Nilfisk højtryksrenser, vi kender i dag.
Den er væsentlig mere kompakt, let og agil end mange af de konkurrerende produkter, samtidig med at den leverer et stabilt tryk. Desuden er designet udviklet til netop at være transportabelt. Det betyder bl.a., at den er udstyret med praktiske holdere til både højtryksslange og forskellige dyser og strålespidser.
Praktisk, nem og med masser af tilbehør
Det gør Nilfisk højtryksrenseren nem og praktisk at arbejde med i hverdagen. Et virkelig plus uanset om du er privat, håndværker, landmand eller bruger højtryksrenseren professionelt i dit erhverv, f.eks. til algerensning.
Der findes også et bredt tilbehør til Nilfisk højtryksrensere. Derfor kan den bruges til alt lige fra at rense alger og skidt af terrassen over bilvask og til rensning af tilstoppede kloakrør og afløb.
Så med tiden er Nilfisk i dag lige så meget et synonym for højtryksrensere, i hvert fald blandt dem som anvender den slags maskiner.
Nilfisk centralstøvsugere
Centralstøvsugere var et andet forretningsområde, som Nilfisk slog ind på, da konkurrencen på støvsugermarkedet blev hårdere herhjemme.
Centralstøvsugeren er i praksis en stor støvsuger med ekstra kraftig kapacitet, der monteres centralt i boligen, kontorbygningen, eller hvor der nu er behov for det. Fra den centralt placerede støvsuger trækkes så slanger ud til støvsugerudtag, der monteres på væggen i de enkelte rum.
Derefter kan støvsugningen foretages nemt og enkelt ved at tage støvsugerslange, rør og mundstykke med rundt i de enkelte rum. Det sparer dig ikke bare for at skulle trække rundt med støvsugeren. Støvsugningen bliver også næsten helt lydløs.
Det er også muligt at montere praktiske opsamlingslemme, f.eks. i soklen på køkkenskabene. Skulle du tabe mel eller gryn under madlavningen, kan du nemt fjerne dem ved at tage en kost og feje dem hen til opsamlingslemmen. Så suges de direkte ned i centralstøvsugeren.
Køb Nilfisk hos LavprisVVS.dk
Køber du din Nilfisk støvsuger, centralstøvsuger eller højtryksrenser fra LavprisVVS.dk, får du ikke alene Danmarks bedste priser. Du får også mulighed for at trække på faguddannet personale, der kan rådgive dig både omkring valget af det rigtige produkt, samt de spørgsmål du måtte have efter købet.
Så rul op til produktoversigten og klik dig frem til det Nilfisk-produkt, du har brug for. Vi leverer direkte til din adresse i løbet af det antal hverdage, der står angivet på det enkelte produkt. Husk også, at vi har nem retur med mulighed for at tilkøbe op til 60 dages returret.