Isoleret aluflexslange med 25 mm isoleringsmellemlag af glasuld samt invendig slange og udvendig lag af aluminiumsfolie. Slangen anvendes som aftræksslange i forbindelse med aftræk fra emfang, badventilator og køkken, hvor der stilles større krav til max temperaturområdet. Slangen tåler temperaturer op til 250 °C.
Der skal anvendes en isoleret flexslange, når et koldt loftsrum passeres, da isoleringslaget minimerer kondensdannelsen, når den varme luft fra f.eks. badet passerer det kolde loftsrum.
Ved installationer af mekaniske ventilationsanlæg anbefales det at anvende en flexslange uden isolering, og efterisolere denne med 2 x 50 mm isolering for at opnå den mest optimale kondensisolering.
Data:
- Diameter: 160 mm
- Længde: 5 meter
Bemærk: Det er ikke i alle tilfælde, at 25 mm isolering er tilstrækkelig kondensisolering.